- Der må ingen penge bruges på projektet udover domæne+webhotel
- Vi starter på et frisk domæne
- Alt indhold produceres på en dag
- Kun partnerprogrammet er kendt på forhånd
- Vi er seks mand med ti timer hver
Der må ingen penge bruges på projektet udover domæne+webhotel
Vi har bestemt domænenavnet på forhånd, da projektet er afhængig af, at webhotel + domæne står klar på dagen. Vi venter til den 17. januar med at offentliggøre domænenavnet.
Udover udgifterne til domæne + webhotel, så må vi ikke bruge penge på indhold, grafik, billeder, plugins, themes eller outsourcing af nogen art. Vi må tage imod sponsorgaver, bruge alt det vi selv i gruppen har adgang til og kan producere selv. Vi må altså gerne bruge software som Photoshop, udstyr som kamera og gratis online ressourcer (eksempelvis Canva og gratis WordPress Plugins).
Vi starter på et frisk domæne
Vi må ikke lure et godt ledigt domæne ud med crawlr.dk eller lignende service. Vi starter på et frisk domæne. Det betyder, at domænet ikke har eksisterende indgående links, der er synlige via eksempelvis opensiteexplorer.org eller ahrefs.com.
Alt indhold produceres på en dag
Vi starter lørdag den 17. januar 2015 kl. 09.00. Vi har ingen plan for indholdsproduktion på forhånd. Det hele laves på dagen. Brainstorm, ideudvikling, produktion af indhold og outreach bliver alt sammen lavet i løbet af 10 timer. Kl. 19.00 indstiller vi arbejdet. Og rører ikke mere ved siden.
Vi må dog holde sidens tema og plugins opdaterede på grund af sikkerheden.
Kun partnerprogrammet er kendt på forhånd
Vi har valgt partnerprogrammet på forhånd. Valget er faldet på Made4Men.dk, da de opererer i en niche, hvor ingen af os har sider i forvejen. Det betyder, at ingen af os træder ind i arbejdet med nogen særlig ekspertviden. Det er derfor op til vores evner for konceptudvikling, research og produktion af indhold at få lavet en stærk side, der kan generere passiv indkomst.
Vi er seks mand på dagen med ti timer hver
Seks ud af netværksgruppens syv medlemmer deltager på dagen. Vi har altså i alt 60 timer til at producere siden.
Har du spørgsmål til de 5 dogmer?
Vi har opridset rammerne for dagen her. Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller ideer, så er du velkommen til at kontakte os her eller skrive til info@dogmeaffiliate.com
Skriv et svar