Det er nu en måned siden, at vi kastede os ud i et affiliateforsøg, hvor 6 mand i 10 timer knoklede løs på et spritnyt affiliateprojekt, hvorefter vi bare overlod det fuldstændig til Googles, gudernes og gadedrengenes nåde at lade perfectmen.dk fylde vores pengetank i god gammeldags Joakim von And stil.
Nu er det tid til at stikke en finger i jorden, sondere terrænet og lige gøre status og lige så stille nærme os svar på ekstremt vigtige spørgsmål, som:
- Kan man tjene penge uden at røre en finger (og hvor mange)?
- Bliver næste års julefrokost i vores netværksgruppe afholdt under Vejlefjordbroen eller på Comwell Kellers Park?
- Skal vi drikke lunkne bajere eller iskold champagne?
Alt det og meget mere får du svar på i vores første indkomstrapport, hvor du kan læse om:
- Så meget har perfectmen.dk tjent den første måned
- Kan du lave langsigtet SEO på 10 timer?
- Hvor kommer trafikken fra? (Smugkig på vores Google Analytics)
Så meget har perfectmen.dk tjent den første måned
Det er altid spændende at følge med i, hvordan det går med projektet og specielt, når ingen af os har prøvet denne fremgangsmåde før. Projektet skulle jo gerne sikre, at julefrokosten næste år kan holdes på Comwell Kellers park inklusiv boblevand.
Siden vi satte projektet i værk, har vi fået klik og de første kroner er da også kommet ind på kontoen. Da hele tanken var at lave projektet åbent for alle, skal du selvfølgelig også have et indblik i, hvilke sider der har ført til klik.
Der har i alt været 184 klik til Made4men (affiliate link) og fordelingen af klik i procent fordeler sig således:
- 1% Er fra siden artikler på perfectmen og ligeledes anmeldelser af produkter til mænd
- 2,7% Fars dag gave der ikke er til at komme udenom
- 3,8% Parfumer til mænd
- 4,3% er ikke blevet registeret
- 4,3% af klikkene løber Njord hudpleje også med
- 5,4% Bannerreklamen på Dogmeaffiliate
- 6% fra artiklen om remington næsehårstrimmer
- 6% af klikkene er fra barberskum til ham
- 11,4% fra artiklen med gaver til ham
- 14,1% er om, hvordan du undgår røde knopper efter barbering
- 18,5% Er siden med gadgets til mænd
- 22,3% – www.perfectmen.dk
I vores planlægning af Perfectmen vendte vi, hvordan vi kunne lave et produkt, som var lidt sjovt, uden det var en lang artikel. Derud af kom ”Remeehjulet”, som det blev døbt under udviklingen. Om det er den, der har fået succes, eller om tiden kommer til at vise noget andet, er svært at svare på, men ét er, at forsiden alligevel har fået cirka 33% flere klik end bedste artikel målt på klik ”røde knopper efter barbering” .
Nu hvor du har indblikket i, hvor i de forskellige klik kommer fra, skal vi til det, der altid er spændende at følge med i. Hvor meget har projektet efter en måned online indbragt?
I alt har perfectmen.dk indtjent 76,39 kr.
Indtil nu tyder intet på at julefrokosten næste år skal afholdes på Comwell. Men vi tror stadig på, at det nok skal lykkes og med flere måneder tilbage, kan der stadig nå at komme en fornuftig indtjening. Hvis du har læst indlægget ”sådan kommer du i gang med affiliate” husker du måske også, at det blev nævnt, at tålmodighed er en dyd, og indtjeningen vælter ikke ind den første måned.
Kan du lave langsigtet SEO på 10 timer?
Der er ingen tvivl om, at søgemaskineoptimering – SEO – er en langsigtet strategi. Der skal løbende tilføres nyt indhold, markedsføres indhold for at skabe links osv. Alt i alt en strategi, der på ingen måde passer til et projekt, hvor vi kun har 10 timer at gøre med. Alt arbejde med produktion og markedsføring af indhold, linkbuilding osv. skulle klares på blot 10 timer og så samtidig holde og give resultater over lang tid.
Strategien for at gøre dette har været at lave et website, der dels markedsfører de produkter vi gerne vil sælge, men også spiller lidt på humor og sjov med vores fantastiske kendis hjul på forsiden – kaldet Remee hjulet. Håbet er, at der løbende er nogen der falder over siden og omtaler den fordi den er sjov. Det kan forhåbentlig forlænge levetiden af projektet i søgemaskinerne.
Men en ting er, hvad vi har gjort, en anden ting er, hvad effekten så er. For at måle det har vi valgt at følge placeringen af en række søgeord i SERP. Det gør vi, ved at tracke keywords med værktøjet Rank Tracker.
RankTracker er et super godt værktøj til at tracke dine placeringer i Google, men det er lidt avanceret at sætte op. Hvis du gerne vil hurtigt i gang med at følge din side i Google, uden at skulle rode med det tekniske, så skal du prøve TinyRocketLab (affiliate link). Det er super nemt.
Find flere gode værktøjer og ressourcer til at optimere arbejdet med din hjemmeside her >
Den beregnede synlighed i Google ser ud til foreløbig at følge vores forhåbninger. En markant stigning umiddelbart efter projektet efterhånden som de forskellige sider er blevet indekseret, men også en fortsat stigning fremadrettet.
De søgeord vi tracker er mest af alt produktspecifikke og så søgeord som “fars dag” og “gaver til mænd”. Foreløbigt er de mest lovende placeringer for næsetrimmer og næsehårstrimmer. Ord, som der faktisk er forholdsvist mange søgninger på og som vi så småt ranker på side 1 og 2 på.
En samlet oversigt over de søgeord vi følger kan du finde i excel arket her, sammen med de placeringer vi har netop nu: https://drive.google.com/file/d/0B8UQw35mwgqcZ0ZwdTVQWHl4VlU/view?usp=sharing
Hvor kommer trafikken fra? (Smugkig på vores Google Analytics)
Vi forventer, at en stor del af trafikken på længere sigt vil komme fra Google. Stødt stigende placeringer på gode søgeord understøtter fint den forventning, men hvad siger Google Analytics egentlig om vores trafik? Den første måned har for perfectmen.dk været langt over vores forvetninger. Lørdag og søndag var siden oppe og snuse til de 250 besøgende om dagen. Det skyldes, at vi fik skabt en del opmærksomhed omkring projektet på forskellige sociale medier. Den gode start får det samlede besøgstal i den første måned (fra 17. januar 2015 til 16. februar 2015) til at virke imponerende højt.
1207 besøgende blev det til i alt.
Kilden til de besøgende er fordelt således:
- Organisk trafik: 337 (27,97 %)
- Sociale medier: 325 (26,97 %)
- Direkte besøg: 289 (23,98 %)
- Henvisninger: 254 (21,08 %)
Vores presse og outreach arbejde har ikke alene resulteret i en række links til både perfectmen.dk og dogmeaffiliate.dk, det giver også løbende besøg til vores side.
De mest henvisende sider fordeler sig således:
- Dogmeaffiliate.dk
- Shopsonline.dk
- Marketers.dk
- E-pressen.dk
- Blogs.denmark.dk
- Linkcentralen.dk
- Finans.dk
Men på den lange bane, så ser det lige nu ud til, at vi primært må forlade os på Googles nåde, hvis vi skal være med til at pushe pomade til danske drenge.
Det går stille og roligt fremad. Her er data fra Google Webmaster Tools (Google har haft udfordringer med Google Webmaster Tools siden 7. februar, derfor slutter data der).
Hvis vi ser på, hvilke sider der klarer sig bedst i Google, så ser top ti sådan her ud:
Landingsside URL | Eksponeringer | Klik | Gns. position | CTR |
---|---|---|---|---|
http://perfectmen.dk/parfume-til-maend-3-parfumer-du-skal-eje/ | 1000 | 5 | 62 | 0,50 % |
http://perfectmen.dk/gaver-til-ham-og-andre-maend-du-holder-af/ | 700 | 5 | 140 | 0,71 % |
http://perfectmen.dk/ | 600 | 12 | 160 | 2,00 % |
http://perfectmen.dk/remington-naesehaarstrimmer-ne3550-naese-og-oerehaarstrimmer/ | 500 | 5 | 62 | 1,00 % |
http://perfectmen.dk/roede-knopper-efter-barbering/ | 500 | 5 | 80 | 1,00 % |
http://perfectmen.dk/fars-dag-gave-der-ikke-er-til-komme-udenom/ | 400 | 0 | 89 | 1,00 % |
http://perfectmen.dk/njord-hudpleje/ | 400 | 12 | 49 | 3,00 % |
http://perfectmen.dk/barberskum-til-ham/ | 50 | 5 | 61 | 10,00 % |
http://perfectmen.dk/gadgets/ | 35 | 0 | 1,8 | 0,00 % |
http://perfectmen.dk/om/ | 22 | 5 | 1,8 | 22,73 % |
Hvad vil du gerne vide om projektet?
Vi deler gerne ud af mange flere tal, grafer og tips omkring projektet, så hvis du drømmer om at se vores tal for “Websitehastighed” fra Google Analytics, konverterende URL’er fra Partner Ads eller noget helt tredje, så kontakt os her eller i kommentarfeltet herunder.
Skriv et svar