Nu er der gået et par dage siden vi knoklede med selve produktionen af dogmeaffiliate, og nu kommer den spændende tid hvor vi skal følge perfectmen.dk på sin rejse. Det føles næsten som at sende en satellit af sted uden at vide hvor den vil ende – hvis den da ender et sted.
Vi har ingen anelse om, hvordan det vil gå siden, hvordan den vil ranke, om den bliver straffet af Google, om den kommer til at generere kassen. Bliver hacket, solgt på auktion eller bare kommer til at forsvinde ud i intetheden.
Det som vi dog ved er, at det er tid til at evaluere på det, der er sket indtil videre. Og her vil jeg komme med mine tanker og mine egne umiddelbare evalueringer på eksperimentet indtil videre.
Jeg går lidt overordnet til værks (Mark har lavet en ganske god beskrivelse af selve dagen hvor vi byggede sitet – her du kan læse om Den sjoveste arbejdsdag i lang tid).
“Take action” er ordene
Den helt afgørende ting som jeg personligt har fået med mig fra lørdagens arbejde kan siges med 2 ord – TAKE ACTION!
Det var gennemgående for hele dagen. Der var simpelthen ikke tid til at sidde og tænke lang tid over hvad og hvordan, når tingene skulle laves. Der var ikke tid til at lave en stor gylden plan – det var bare lige på og så finde ud af det hen af vejen som opgaven skred fremad.
Personligt har jeg tidligere haft svært ved at hanke op i mig selv, når opgaver – store som små – skulle klares. Selv denne artikel krævede et hårdt greb og et stort los bagi på mig selv for at blive færdig. Jeg har ofte brugt undskyldningen med at, det er der jo ikke tid til, eller at det er ikke godt at gøre noget, som ikke er gennemtænkt.
Jeg stadig splittet. Jeg mener stadig, at det er en dyd at tænke sig godt om – især ved større opgaver. Her kan jeg godt lide talemåden ”God forberedelse er det halve arbejde”. Men hvis jeg skal kigge på mig selv, så går jeg måske længe om den varme grød, og kommer ikke rigtig i gang. Fra nu af vil jeg være bedre til ”bare” at gå i gang, og så vil opgavens løsning komme igennem arbejdet med opgaven.
Den der med at der ikke lige er tid, ja, den går altså ikke mere. Jeg har måske haft en indre stopper i og med at jeg har tænkt opgaven for stor i forhold til det reelle omfang – jo længere tid man tænker over den, jo større bliver opgaven. Det viser sig ofte, at når jeg kommer i gang, og får opgaven færdiggjort, så er energien til den næste opgave langt større, og så går det slag i slag.
Virkeligheden viste vejen
Det viste sig også i lørdags. Her gjaldt det bare om at gribe en ny opgave fra tavlen, når du var færdig med en anden.
Et godt eksempel var da Mikkel Kongsfelt og jeg påtog os opgaven med at lave videoanmeldelser – en disciplin ingen af os havde arbejdet med før.
En videoserie bliver til ud af det blå
Tiden var fremskreden på dagen, og vi havde omkring 3 timer til at anmelde 11 produkter. Vi havde ikke et studie, der var ikke sat noget udstyr op, og der var ingen plan eller manuskript til at guide os gennem videoerne.
Imens vi pakkede vores kameraer, lys og stativer ud, havde vi en kort brainstorm på ideer til konceptet for videoerne. Her var Chili Klaus og hans videoer oppe at vende. Det koncept var et fint udgangspunkt.
Vi fandt et sted i huset, hvor der var et godt naturligt lys. Så begyndte vi at sætte et par lamper, mikrofoner og kameraer op. Imens vi satte op talte vi kort om den røde tråd i videoerne. Vi blev hurtig enige om, at det skulle være det spontane, der skulle gå igen i videoerne, og derfor ville vi ikke lave noget yderligere forarbejde (vi havde jo heller ikke tiden til at dvæle for evigt).
Da alt det tekniske var på plads, satte vi os til bordet, trykkede på ‘record’ og gik i gang. Vi hoppede lige ud i det. Uden sikkerhedsnet. Vi fandt hurtig rollerne, hvilket ikke var særlig svært, da vi mere eller mindre bare var os selv. De andre grinede lidt af os, for vi fik virkelig sagt noget usammenhængende vrøvl i nogle af videoerne. Tidspresset lærte mig at sige pyt, det er sikkert sjovt.
Vi optog ud i en streg – på nær når vi lige skulle vaske en creme af eller skylle munden for parfume (det kunne så åbenbart ikke drikkes). Vi kunne godt se at der ikke blev tid til den flotte redigering og klipning af videoerne, men det blev nu ganske lækkert alligevel, hvis jeg selv skal sige det. Du kan se alle vores videoer her.
Selvom der var vrøvl og uforståelig snak med på videoerne, redigeringen ikke er super skarp og lyssætningen kunne være bedre, så var der en rød tråd, og det var den umiddelbare og lige på stil, som du også kan se på videoerne. Hele den måde hvorpå det opstod var netop ved at tage action, og lade processen skabe resultatet, og det er et godt eksempel på noget af det jeg har taget med mig fra lørdagens arbejde. Det er et godt billede af dagens arbejde.
Selvfølgelig kan du finde fejl på siden. I vores andre projekter har vi tid til validering, rette fejl og udbedre mangler. Men her lever vi med småfejlene – det er en del af legen.
Nu ikke så bange…
Og det kan jeg fint tage med mig i mit daglige arbejde på eksempelvis www.basicelements.dk og www.purpleandpink.dk, hvor jeg har en tendens til at være for perfektionistisk, som hæmmer mig i at få ting gjort.
Jeg har lært, at det ikke er jordens undergang at lave en fejl, for det gode ved internettet er, at du kan rette fejlene, når (og hvis) det bliver opdaget. Det er jo en talemåde der siger ”Launch crap, but launch!” Og det er jo i samme bold gade som TAKE ACTION
Og nu tilbage til arbejdet
Det var så lidt om det jeg fik med mig fra lørdagens arbejde, udover at det var en vildt fed dag med en rigtig god flok nørder, der tog action på dagen, og gør det hver dag.
Som Simon Sinek (det er ham med “The Golden Circle”)siger det:
Skriv et svar